Formål og regler
Strandsborg Lejren er opført med det formål at være samlingssted for børn og unge.
Lejrens formål er at tilrettelægge og afvikle lejre og aktiviteter, der oplærer og fastholder børn og unge i den kristne tro.
Vi ønsker, at Strandsborg lejren må være kendt for at sprede positive oplevelser og give sunde livsværdier til børn og unge. Når lejren udlejes til andre, fx private, foreninger, børnehaver, skoler, ol. forventes at lejrens formål respekteres og der værnes om lejrens renomme og omdømme.
Lejrbygningerne er ikke et alternativ til hotel eller forsamlingshus.
- På lejre for børn og unge må der ikke på nogen måder indtages eller forefindes alkohol og euforiserende stoffer på lejren.
- Til familiesammenkomster/familieweekender må der i forbindelse med måltider serveres vin og øl. Flasker må ikke medbringes udendørs.
- Der må ikke indtages spiritus og euforiserende stoffer på lejrens område.
- Lejren udlejes ikke til ungdomsfester, rus-ture og lignende. Vi ønsker der værnes om lejrens omdømme.
- Der må ikke ryges indendørs i nogle af lejrens bygninger. Rygeområdet er ved lejrens vestlige side.
Internet
Strandsborg stiller internet til rådighed. Koden til wifi netværk er oplyst på en opslagstavle. Adgangen til internet er afhængig af tilgængelighed og netværksforhold. Anvendelsen af internet skal ske i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Opladning af el-biler
Det er ikke tilladt at oplade el-køretøjer.
Kæledyr
Kæledyr ikke tilladt.
Støj
Vi ønsker at værne om vore naboer og udendørs musik eller høj musik for åbne vinduer er ikke tillladt. Venligst vis respekt for vore naboer.
Oprydning og rengøring
Se hjemmesiden under ”Praktisk info” oprydning
Antal gæster
Lejrens kapacitet er til 80 gæster, og dette må ikke overskrides.
Matrikel
Det er ikke tilladt at sætte telte, campingvogne og lign op på lejrens matrikel.
Booking og betaling
Bookingen sker skriftlig via mail på strandsborg@strandsborg.dk
- Aftalen gælder først, når aconto beløbet (halvdelen af lejen) er indbetalt og lejekontrakten er underskrevet og returneret inden for 10 dage. I modsatte fald risikeres det, at lejren uden varsel udlejes til anden side.
- Den resterende leje indbetales senest 60 dage før lejestart.
- Hvis I afbestiller de sidste 2 måneder inden lejemålets start, skal der betales fuld leje.
Hvis i afbestiller 2 – 12 måneder inden lejemålets start, skal der betales halv leje.
Hvis i afbestiller mere end 12 måneder inden lejemålets start, tilbagebetales hele depositummet. - Lejer forpligter sig til at erstatte skader på bygninger og inventar samt glas, porcelæn mv. Lejer orienterer om evt. ødelagte eller beskadigede ting til udlejer på mail/SMS senest 4 timer efter afrejsetidspunktet.
- Lejer er forpligtet til at behandle lejren og omgivelserne således at den gode standard opretholdes. Rengøring foretages jf. lejekontrakt.
- Lejebeløbet anført er inkl. forbrug af vand, el, og opvarmning
- Alle oplyste priser er inkl. moms.
